Super flot nybygget villa med mange detaljer.
Husets hjerterum er køkken-alrummet, hvor der er lavet et åbent og indbydende miljø med store vinduespartier ud til terrassen samt en stor køkkenø. Alt inventar er holdt i varme nuancer og flot stenplade over komfuret. Rummet er også opgraderet med nogle fine detaljer, heriblandt et skjult depotrum, en stor alkove samt en biopejs. Biopejsen fungerer som en smuk rumdeler mellem køkken/alrummet og stuen. En skøn detalje til de kolde dage. I stuen er der indbygget reol og massere af udgange ud til husets terrasse.
Fra køkken/alrummet er der indgang til husets voksenafdeling, der er indrettet til livsnyderen. I soveværelset er der bygget rummeligt walk-in med plads til begge parter. I forbindelse med soveværelset er der også lavet et lækkert badeværelse med dobbelt rainshower, shampoohylde, badekar, ovenlysvindue og væghængt toilet. En lille detalje er også vasken som genskaber følelsen af hotel og spa.
Den lyse entré går i ét med fordelingsgangen, som fører jer forbi bryggerset, børneafdelingen og lige ind i husets hjerterum. Bryggerset er placeret tæt ved carporten og er bygget i en L-form med skabsvæg, håndvask, plads til et tørrestativ, VM, TT og god bordplads. Teknikken er behændigt gemt væk bag skabslågerne. Børne- eller gæsteafdelingen består af et rummeligt badeværelse og tre værelser, som alle er udstyret med en terrassedør ud til husets have.
Til huset hører en dobbelt carport og et godt redskabsrum med plads til havemøbler og haveredskaber. Både bryggersindgang samt indgangen til entreen er overdækkede.
Kontakt Livingday for en fremvisning allerede i dag på email: mr@livingday.dk eller
tlf. 76 400 282.
Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.