Flot og velholdt villa på Uhrhøj.
Villaen her byder både på masser af plads, gode og lyse rum, skønne terrasser og have, vedligeholdt overalt og god indretning. Så det er en villa, der absolut passer til de fleste familier.
Man fornemmer straks, at her er tænkt over funktionalitet, men samtidigt hygge og atmosfære. Allerede fra man står ude på vejen bliver man mødt af en rigtig flot forhave og en meget hyggelig terrasse mellem 2 vinkler på villaen. Her er der flot udsigt over området, idet grunden ligger højt.
Gæster går ind i villaen via den nydelige entre, som også er fordelingsgang, med adgang til ikke mindre end 4 rigtig gode værelser, det ene med udgang til terrasse. Der er også adgang til husets meget store badeværelse med spa-bad. Spisekøkkenet er fra 1998, med flot inventar og med åben adgang til hyggelig stue med pejs og udgang til terrassen. Bryggers er praktisk indrettet med mange skabe, vask i bordarrangement, nyere klinkegulv samt adgang til viktualierum.
Endvidere carport med redskabsrum samt udhus.
Villaen er meget vedligeholdt. Vinduerne er løbende udskiftet, således er de fleste træ/alu-vinduer. Der er indlagt fjernvarme. Området er meget populært, der er mange børnefamilier og man er tæt på en af byens bedre folkeskoler og en helt ny sportshal. Indkøb er også meget tæt på, ligesom man med den nye ringvej er hurtigt nede i byen.
Tidligste overtagelse af ejendommen: 01.04.2025
Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.