Centralt beliggende villa i ét plan
I Ny Nørup udbydes denne rødstensvilla, som er opført i 1984 og som er renoveret løbende med bl.a. nyere bad og køkken, samt tag og vinduer. Huset fremstår meget vedligeholdt.
Huset har et bebygget areal på 141 m2, hvoraf 99 m2 er boligareal og 42 m2 er en tilbygget havestue fra 2016/17, som kan anvendes til mange kreative formål grundet størrelsen. Boligen er indrettet med flot hvidt køkken og med halvmur mod vinkelstuen så det er i åben forbindelse med spisepladsen. Endvidere er der soveværelse, værelse og et pænt badeværelse med bruseniche. Der er indgang til entré, samt til et godt bryggers.
Grunden på 800 m2 er nydeligt anlagt med græsplæne, hække og bede. Der er endvidere garage og to gode udhuse på i alt 56 m2, som er totalrenoverede. Foran huset er der anlagt skærver, så der er ekstra parkeringspladser, ligesom der er flisebelagt indkørsel til garagen.
Beliggenheden i Ny Nørup er tæt på indkøb, skole, sportshal og busstop til Vejle eller Billund, ligesom der kun er omkring en kilometer til den smukke bøgeskov ved Engelsholm sø og slot.
Kontakt os for en fremvisning på tlf.nr. 2122 4725.
Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.