Chr Kellersvej 4C, 2. tv., Brejning, 7080 Børkop

ATTRAKTIV ANDELSBOLIG I BREJNING - BUD ØNSKES!

Elsker du skov, lystbådehavn og strand er denne andelslejlighed måske noget for dig!
Perfekt til singlen, der ønsker en hyggelig bolig, men også til et par, der ønsker en mindre lejlighed med nærhed til naturen.

Boligen er lys og meget charmerende. Der er vandkig fra flere rum. De 92 m2 er fordelt på stue med flot parketgulv, udgang til 1 SØ-vendt + 1 SV-altan og i åben forbindelse med køkkenet. Stort soveværelse med skabsvæg og plads til f.eks. et kontorhjørne. Flot og stort badeværelse med gulvvarme, helstøbt vask, bruseniche og plads til vaskesøjle.

Lejligheden er beliggende øverst på 2. sal. Den flotte gamle trappe giver god motion, og på vej op kan du nyde udstillede kunstværker. Der er dog også elevator, som bringer dig lige til hoveddøren. Der er dørtelefon.

I kælderen har du eget depotrum, adgang til festsal, gæsteværelse med toilet og bad, samt et velindrettet værksted. Du har desuden egen carport og adgang til stort cykelskur. Har du elbil, så kan du få et stik til ladestander i carporten.

Foreningen er veldrevet og har et godt naboskab. Bygningen er renoveret i 2005, hvor også andelsboligforeningen er fra. Ejendommen er omkranset af et dejligt grønt område med smukke træer og rhododendronbuske.

Læs mere på foreningens hjemmeside: rhododendronhuset-b.dk

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.