Salviehaven 22, Vonsild, 6000 Kolding

Arkitekttegnet og lækker villa med ensidig taghældning og luksuriøse detaljer.

Her er tænkt på alt, lige fra de gode materialer, de dejlige lysindfald og den unik gode akustik,
til udenomsarealerne med dobbelt carport og stort redskabsrum samt overdækket indgangsparti.

Villaen indeholder: flot entre samt velindrettet bryggers med masser af gulv og skabsplads.
Kontor. Børneafdeling med 2 store værelser med eget badeværelse. Det store køkken/alrum er husets hjerte med højt til loftet,
ovenlysvinduer, stort viktualierum, hyggelig alkove og lækkert køkken med køkkenø og udsigt til haven.
Mellem køkken/alrummet og stuen får du en barniche med vinkøleskab og plads til vin- og drinksglas.
Så kan du nemt tage et glas vin med ind i stuen, når der er dømt hygge foran fjernsynet. Endelig indeholder huset stor voksenafdeling
med soveværelse og eget badeværelse. Fra soveværelset er der udgang til haven, og bag sengen er der et stort walk-in-closet på over 7 m2
med masser af opbevaringsplads og gulv til loft-vindue. Badeværelset er rummeligt og indeholder rainshower, shampooniche, linjeafløb
og indbygget toilet-cisterne.

Vonsild ligger kun 6 km syd for Kolding. Her er nem adgang til folkeskole, idrætsforening, indkøb og daginstitutioner. Området er også kendt for sin
smukke natur, der indbyder til masser af gå- og cykelture. Der er få minutters kørsel til motorvejsnettet, så man hurtigt kan komme til f.eks.
Vejle, Fredericia og Haderslev.

Huset er nybygget og indflytningsklart - det venter kun på dig!

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.