Arkitekttegnet villa beliggende meget centralt i Give. Her får du rigtig meget for pengene!
Villaen har en spændende indretning, som kan bruges til mange ting. Den store familie, hjemmearbejdspladsen/erhverv eller den store hobby. Kælderen er delvis til beboelse, og indrettet med en lejlighed. Den kan evt. udlejes, så man kan få hjælp til huslejen, og dermed bo rigtig billigt. Fra lejligheden er der udgang til haven og egen terrasse.
Villaen er løbende vedligeholdt, og fremstår meget pæn og moderniseret flere steder. Her er masser af atmosfære med bl.a. fritliggende bjælker. Haven er rigtig flot anlagt, gode solforhold og dejlig ugenert. Den er nem at holde, så man kan bruge tiden på at hygge omkring bålpladsen eller ved guldfiskedammen. Særligt kan haven beskues og nydes fra den højtbeliggende, vestvendte og meget store træterrasse. Her kan hele familien nyde udelivet.
Vejen er meget rolig, og der er gåafstand ind til centrum med indkøb, skole, banegård og skønne grønne områder, såsom Give Lystanlæg. Give er en hyggelig og aktiv by. Kendt for bl.a. Skulpture, cykel-liv og Diagonalkroen med de berømte tarteletter.
Indeholder: Stort køkken-alrum med hvidt inventar og adgang til dejlig spisestue. Hyggelig stue med brændeovn og stort vinduesparti, der giver et rigtig dejligt lysindfald. Her er udgang til den dejlige træterrasse. Køkken og stuer har trægulve. 3 gode og store værelser, der er nemme at indrette. Walk in closet. Pænt badeværelse med bruseniche. Vaskerum samt entre. Kælderen indeholder stort værelse. Kontor. Hobbyrum. Teknik/opbevarings-rum. Badeværelse samt the-køkken. Derudover en carport.