Fantastisk arkitektonisk flot andelsbolig lige ved golfbanen i Hedensted.
Når man ankommer til denne andelsbolig, bliver man først mødt af et fantastisk, lukket og solrigt gårdmiljø. Kommer man ind i boligen, har man en dejlig entre, hvorfra man går ind i et stort køkken/alrum, som er i åben forbindelse med stuen. Ligeledes er der 2 gode værelser og stort soveværelse, hvorfra der er adgang til badeværelse. Der er et praktisk bryggers i boligen samt et ekstra badeværelse. Fra bryggerset er der udgang til lukket tilbygning, som kan bruges til bl.a. opbevaring.
En bolig med højt til loftet og store vinduespartier. Fremstår super flot, vedligeholdt og moderne.
Udemiljøet er et kapitel for sig selv. Lækker lukket sydvendt terrasse med god plads Her er rig mulighed for mange gode solskinstimer. Tilhørende carport og ekstra parkeringsplads på grunden. Der er installeret nyt ventilationsanlæg og varmvandsunit, ny induktionskogeplade og ny indbygningsovn. Ligeledes er der monteret nye trælåger med vandrette lameller for en opdatering af køkkenet, led-spots i hele boligen samt lavet udendørsbelysning. Til andelsboligen er der 12 m2 depot med varme, overdækning til cykler mm. samt et nyt skur, som i øjeblikket bliver brugt til brændeskur.
Beliggende i et godt og roligt kvarter i gåafstand til centrum. Naturen, golfbane, skole og meget mere, har du lige i nærheden. Nemt stisystem forbinder området.
Alt i alt en super velholdt bolig, med en af Hedensteds bedste beliggenheder. Der er mulighed for at udleje til familie, og opnå boligstøtte til huslejen. Kontakt os allerede nu for en fremvisning.