Chr Kellersvej 4a, 1. tv., Brejning, 7080 Børkop

Skøn lejlighed på 166 m2 med fjordudsigt - Tæt på skov, strand og offentlig transport.

Når man ankommer til denne spændende lejlighed mødes man først af en entre, hvorfra man kigger ind i et dejligt stort køkken/alrum og stue.
Køkkenet er et flot UnoForm køkken med masser af skabsplads og gode detaljer, såsom Quooker, dampovn og flotte glas stænkplader. Alt i alt et køkken,
hvor der ikke er overladt noget til tilfældigheder. I alrummet er der rigeligt plads til et stort spisebord og i den store tilstødende stue, er der udgang til solrig altan. Fra stuen går man ind i et stort soveværelse samt et flot og moderniseret badeværelse, hvor der er plads til vaskemaskine og tørretumbler. Der er yderligere et stort værelse i lejligheden.

Der er trægulve i hele lejligheden med undtagelse af badeværelse, hvor der er klinker og gulvvarme. Ligeledes skal nævnes de meget store vinduespartier i hele lejligheden,
som er med til at gøre den lys og venlig.

I kælderen finder man bl.a. depotrum, fælles værksted og ikke mindst en fælles festsal med tilhørende toiletter og overnatnings-faciliteter.
Der er både trappe og elevator i ejendommen, og til lejligheden følger der en carport samt en ekstra parkeringsplads med.

Fra lejligheden er der ca. 15 min. kørsel til både Vejle og Fredericia, og du er i gå afstand til flotte naturoplevelser, til Brejning Havn samt til indkøbsmuligheder.
I kort afstand ligger der golfbane samt marina og SPA Hotel.

Hårde hvidevarer der medfølger: Siemens køle/fryseskab, Voss kogeplader, Electrolux dampovn samt ovn, Gutmann emhætte og Siemens opvaskemaskine.

Foreningens hjemmeside: www.rhododendronhusetb.andelsboligweb.dk

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.