Fantastisk arkitektonisk flot andelsbolig lige ved golfbanen i Hedensted.
Det ligner at man er syd på, når man kører ind på den lukkede lille vej med alle de flotte hvide huse og deres solgårde. Her er virkeligt hyggeligt og velholdt - og boligerne er beboet af både ældre og børnefamilier. Der er 11 af disse dejlige andelsboliger - og den, der ligger allerbedst af dem alle, er nu til salg! Den er fritliggende og ligger helt nede i enden af lommen.
Solen kan du finde hele dagen her - solgården er indrettet utrolig hyggelig og ugenert, og vil man have morgensol, så har du den i baghaven. Her er egen carport og redskabs/cykel/golf-rum. Man må have husdyr, og det er tilladt med familieudlejning, så der kan opnås boligstøtte til huslejen. Du har ikke langt til indkøb, offentlig transport, Skole, Daugård Strand og som din nærmeste nabo, har du golfklubben.
Andelsboligforeningen er veldrevet og har en stabil økonomi. Renten ligger fast, og huslejen er på kr. 10.008,- pr. måned. I huslejen er der forsikring, ejendomsskatter, skorstensfejning og vedligeholdelse mv.
Boligerne er billige i fjernvarme. De er med pudsede facader, træ/alu-vinduer samt ensidig taghældning, der giver et fantastisk lysindfald og rumfølelse.
Boligen her er en af de store, der indeholder entre med plads til vaskemaskine, tørretumbler og garderobe. Soveværelse med skabe, udgang til terrasse og adgang til dejligt badeværelse. 2 gode værelser med skabe samt et ekstra badeværelse med bruseniche. Dertil det flotte og åbne opholdsareal med stue, alrum og køkken. Der er klinker i køkkenzonen. I stue, alrum og værelser er der egetrægulve. Køkkeninventaret er Unoform, rigtig flot i egetræ og med gode hårde hvidevarer. I stuen er der installeret en pejseindsats.