Boligen byder på hele 144 etage-M2 bestående af 72 m2 beboelse og 72 m2 anvendelig og højtloftet kælder. Dertil dejlig udestue.
Boligens stueplan består af stort køkken-alrum med udgang til udestuen, hvorfra man kan sidde og nyde haven og omkringliggende marker. Åben og lys stue. Entre med adgang til værelse og trappe til kælderen, som består af flere disponible rum, badeværelse, bryggers og udgang til gården.
Der er trægulve og klinkegulve igennem hele huset. Ejendommen er løbende vedligeholdt og renoveret.
Til villaen hører desuden en dejlig stor garage / værksted, som er opvarmet.
Rigtig flot haveanlæg med mulighed for heste/dyre-hold.
Ejendommen er beliggende 2 km fra Jelling, hvor du finder gode handelsmuligheder, samt skole og et fantastisk foreningsliv. ALT I ALT en dejlig velholdt og veldisponeret villa, som skal opleves.